Vælg venligst region  
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts
Om iss

Whistleblower-ordning

ISS har vedtaget en whistleblower-politik, som gør det muligt for alle ISS' medarbejdere, forretningspartnere og andre interessenter at indberette eventuelle alvorlige forhold af følsom karakter.  

Rapporteringsværktøj

Hvis du ønsker at indberette alvorlige forhold af følsom karakter, kan du rapportere dem til lederen af intern koncernrevision via en sikker hjemmeside placeret hos en ekstern udbyder.  

Foretag en indberetning


Jeg har læst og forstået nedenstående vedrørende Whistleblower-politikken.

World Følg op på en eksisterende indberetning

Erklæring vedrørende politikken

I overensstemmelse med ISS' værdier og adfærdskodeks er ISS' forretningsmæssige integritet ikke til forhandling. Vi har forpligtet os til at drive virksomhed i overensstemmelse med gældende love og høje etiske standarder.

Målsætningen for denne politik er:

  • at give medarbejdere, forretningspartnere og andre interessenter mulighed for at indberette eventuel mistanke om forhold af alvorlig og følsom karakter,
  • at sikre, at sådanne indberetninger behandles seriøst og på passende vis, og
  • at give tryghed for, at enhver person, der i god tro indberetter en alvorlig mistanke, vil være beskyttet mod repressalier eller lignende.

Medarbejdere, der har en mistanke om uregelmæssigheder, opfordres til først at diskutere dette med deres arbejdsleder, chef eller andre relevante personer, f.eks. den lokale personaleafdeling, den lokale juridiske rådgiver eller den lokale økonomichef.

Sager vedrørende medarbejderbetingelser eller -forhold på den lokale arbejdsplads, såsom konflikter med kollegaer og chefer, disciplinære sanktioner, korrekt eller rettidig betaling af løn og goder, bør normalt løses lokalt, medmindre forholdet er af ekstraordinær alvorlig karakter som beskrevet nedenfor eller ikke kan rapporteres via de normale rapporteringskanaler.

Denne politik er udarbejdet med henblik på alvorlige og følsomme sager, som ville kunne have en negativ indvirkning på ISS' drift og resultater og som i kraft af deres karakter ikke kan rapporteres via de normale kanaler, som f.eks.:

  • ulovlig aktivitet, 
  • økonomisk bedrageri (f.eks. regnskabsmanipulation, manglende overholdelse af interne kontrolprocedurer, underslæb eller afgivelse af urigtige oplysninger),
  • bestikkelse eller korruption (f.eks. interessekonflikter, bestikkelse, sponsorering og donationer, gaver eller facilitation payments (smørelse))
  • overtrædelse af konkurrencelove (f.eks. prisfastsættelse, udveksling af prisfølsomme oplysninger, hemmelige aftaler med konkurrenter),
  • alvorlige trusler mod miljø, sundhed og sikkerhed,
  • aktiviteter, som på anden vis ved lov, traktat eller aftale udgør en alvorlig, upassende adfærd (f.eks. diskrimination, brug af børnearbejde, overtrædelse af menneskerettigheder).

Fortrolighed
Al kommunikation vil være anonym og fortrolig, medmindre du giver direkte besked om det modsatte. Du opfordres til at identificere dig selv og nærmere uddybe din mistanke for at lette sagens efterforskning. Opfølgende spørgsmål og undersøgelser vil eventuelt ikke være mulige, medmindre informationskilden identificeres. For at hjælpe ISS med at foretage undersøgelse af en klage bedes du angive så mange oplysninger som muligt.

ISS vil behandle alle indberetninger foretaget i henhold til denne politik fortroligt, undtagen i det omfang det er nødvendigt for at foretage en fuld og retfærdig efterforskning. Anmelderens identitet vil blive holdt hemmelig.

Ingen diskrimination eller repressalier
ISS vil sørge for, at der ikke sker diskriminering af eller repressalier mod en medarbejder eller tredjemand, der foretager en indberetning til ISS i god tro baseret på sin personlige viden. Hvis en person mener, at han eller hun er blevet genstand for repressalier som følge af indberetning eller deltagelse i en efterforskning, bør han/hun straks rapportere denne antagelse til lederen af den interne koncernrevision. Alle sådanne indberetninger vil også blive undersøgt fortroligt.

Beskyldninger fremsat i ond tro og uden faktuel substans kan resultere i disciplinære sanktioner eller anden passende reaktion.

Modtagelse og opbevaring af indberetninger og efterforskning
Alle klager eller indberetninger modtages af lederen af den interne koncernrevision. Lederen af den interne koncernrevision skal (i) registrere alle rapporterede klager eller indberetninger, (ii) vurdere klagens eller indberetningens alvor og troværdighed og (iii) bestemme passende tiltag på baggrund heraf. Nogle klager eller indberetninger kan løses uden behov for efterforskning.

Lederen af den interne koncernrevision kan efter eget valg rådføre sig med revisionsudvalget (eller et organ udpeget af revisionsudvalget) og medlemmer af ledelsen. Han eller hun kan også engagere eksterne revisorer, efterforskere og/eller juridisk rådgiver som assistance ved efterforskningen og analyse af efterforskningens resultater.

Konklusionen på efterforskningen sendes til revisionsudvalget. Revisionsudvalget kan beslutte at fremlægge en undersøgelsesrapport for bestyrelsen afhængig af overtrædelsens alvor og omfang.

Afhjælpning
Såfremt en efterforskning påviser en overtrædelse af denne politik, vil der blive taget passende skridt til afhjælpning heraf.

Opbevaring af oplysninger
ISS skal beholde en kopi af alle klager eller indberetninger, undersøgelsesrapporter og al relevant dokumentation i forbindelse hermed. Revisionsudvalget skal afgøre, hvor længe disse oplysninger skal opbevares af ISS under hensyntagen til eventuelle begrænsninger i gældende lovgivning.

Information

Databeskyttelse
Bemærk venligst følgende: I nogle lande (f.eks. Belgien, Frankrig, Tjekkiet og Grækenland) er en særlig ansøgning påkrævet ifølge bestemmelser om databeskyttelse. Indtil denne ansøgning er færdigbehandlet, vil rapporteringsværktøjet ikke behandle rapporter fra disse lande. Du er velkommen til at benytte andre indberetningsmetoder som anført i Whistleblower-politikken eller i vores adfærdskodeks. I lande, hvor anonyme indberetninger ikke er tilladt (som f.eks. Frankrig og Spanien), eller hvor lokale regler begrænser, hvad der kan indberettes (som f.eks. Frankrig og Sverige), vil rapporteringsværktøjet ikke kunne behandle rapporter, som er i strid med disse regler. 

Behandling af indberetninger
Indberetninger om alvorlige og følsomme sager administreres af lederen for intern kontrolrevision.

Kontakt information
ISS World Services A/S
Head of Group Internal Audit
Buddingevej 197
DK-2860 Søborg
Denmark
Tel: +45 38 17 00 00